Pil en datahistorie fra hinanden

Træn dine visuelle kompetence med at nedbryde et eksempel på en visualisering

Opsætning

Denne aktivitet til tage 15-20 minutter. Du bør have følgende materialer klar:

1

Baggrund

At fortælle historier med data er svært. Det kræver mange forskellige kompetencer - håndtering af data, grafisk design, storytelling m.m.. Den her aktivitet hjælper med at opbygge disse kompetencer, ved at pille det andre har lavet (godt og dårligt) fra hinanden, så deltagerne får skærpet deres kritiske sans. Som facilitator hjælper du deltagerne med at bryde en datavisualisering ned i fire kategorier, som kan diskuteres - (1) hvilke data anvendes, (2) hvordan gengives data, (3) hvad er narrativet, som fortælles og (4) lykkedes det - er det en overbevisende visualisering.

2

Start aktiviteten

Start med at uddele kopier af den visualisering, du har udvalgt og giv deltagerne lidt baggrundsviden om konteksten. F.eks. USAID grafikken blev skabt som del af en større serie i forbindelse med organisationens 50 års jubilæum. Der er fokus på organisationens succeser, men også på de udfordringer, som de står overfor. Vi har fået at vide, at den blev skabt til at vises online, men at den også har været trykt på et stort banner, som hang ved indgangen til organisationens kontor. Grafikken er lavet til USAID af designfirmaet Lemonly.

Giv deltagerne et par minutter til at gennemlæse uddelingskopien sammen. Lad være med at give dem for lang tid - du vil gerne have dem til at sætte ord på deres umiddelbare indtryk.

3

Vær ordstyrer for samtalen

Når deltagerne har haft tid til at kigge på visualiseringen, så stil dem en række spørgsmål. Prøv om du kan holde diskussionen undersøgende fremfor straks at vurdere, om visualiseringen er god eller dårlig (evaluering kommer efter undersøgelse). Få deltagerne til at identificere de datasæt, som er blevet anvendt. Få input fra en 4-5 deltagere. Hvis du bruger USAID grafikken, vil det ofte være svar som disse: "udviklingen i befolkningstal", "forventet afgrødeudbytte " og "ejerskab over husdyr i Ecuador". Bagafter kan du snakke om, hvordan gode datahistorier er bygget på flere datasæt. Det er sjældent du kan lave en stærk datahistorie med kun et datasæt.

Bagefter kan du bede deltagerne om at identificere, hvordan data er repræsenteret. Hør igen et par forskellige bud fra deltagerne. I eksemplet med USAID grafikken er befolkningstilvæksten repræsenteret med en jordklode, der vokser i størrelse og procenttal er gengivet som lagkagediagrammer I kan også komme ind på grafikkens strømlinede brug af diagrammer og symboler. Vi kalder det datahistoriens "visuelle ordforråd".

Herefter kan du bede deltagerne identificere den historie, som de mener, grafikken forsøger at fortælle os. Hvad er det dataene og designet på visualiseringen vil formidle? Bed deltagerne om at opsummere det i én sætning, som i et tweet. I eksemplet med USAID oplever deltagerne ofte historien bag grafikken som "der er et stigende behov for fødevarer, så hvis vi kan hjælpe kvindelige landmænd på vej, kan vi bedre producere flere fødevarer." Prøv at holde deltagernes fokus på historien fermfor, hvad de mener om den (det er næste punkt).

4

Når alt kommer til alt

Til sidst spørg deltagerne, om de synes, historien bag grafikken er velfortalt. Hvilke elementer understøtter historien bedst? Er der overflødige elementer, som faktisk slet ikke understøtter historien? Er der dele som aktivt fjerne fokus fra den overordnede historie eller ligefrem modsiger den? I eksemplet med USAID, hvad er så det primære budskab? Er det tydeligt? Løser det udfordringen? Understreg, hvordan datahistorier bør have en hovedpointe og alle andre elementer, bør understøtte den. Selvom der er noget spændende data, du kunne have lyst til at anvende, så vær sikker på at det understøtter din hovedpointe ellers distraherer det bare. Er der data, som kunne fjernes fra USAID historien for at gøre den mere entydig?